Skip to main content

Spar en helvedes masse tid med nyt system

9
0

I kender det sikkert alle sammen godt. Man har noget på hjertet, en holdning, en arbejdsopgave, der ligger og venter på at blive skrevet eller bare en simpel mail til chefen. Alt dette tager tid, og hvis der er noget, vi mennesker godt kunne bruge mere af, så er det tid.

Men lige netop tid er en svær ting at få mere af, da der jo kun er 24 timer at tage af. Der er dog kommet et nyt fænomen, der hedder speech recognition, som faktisk gøre, at du kan spare noget af din dyrebare tid.

Det er et system, der opfanger hvad du siger og laver det om til skrift. Det er da smart. Man kan altså sige noget på 5 minutter, der ville tage 30 minutter at skrive ned, og altså spare hele 25 minutter, da man kan nøjes med at sige det, man gerne vil i stedet for at skrive det ned. Det gør maskinen nemlig for dig. Det er lidt ligesom en sekretær, bare meget hurtigere.

Tænk på at man kan lave det samme stykke arbejde på mindre tid, hvor fantastisk er det ikke lige? Jeg synes i hvert fald, at det er genialt, hvis jeg kan nå mere på kortere tid, uden at det mister kvalitet.

Derudover kan dette give rigtig meget mening for folk, der er ordblinde. Hvis man er ordblind, kan man være rigtig god til at formulere sig mundtligt. Man kan derimod have rigtig svært ved at skrive det, som man egentlig mener, ned. Her bliver et speech recognition system i høj grad en hjælp.

Det ville være ekstremt tidsbesparende for en ordblind, da de bruger dobbelt så lang tid på at skrive en tekst, end hvad andre gør, og det tager også længere tid at rette den igennem. Så et system, der kan skrive ned, hvad man siger, ville gøre hverdagen lettere for mange ordblinde.

Systemet kan bruges både ved hjælp af en smartphone eller en diktafon. Man kan altså få arbejdet, næsten lige meget hvor man befinder sig, da det eneste, man behøver, er en app til sin smartphone eller en diktafon. Så kan man enten sende det til rettelse til sin sekretær, hvis man har sådan en, eller man kan vente med selv at kigge på det, til man får tid til det.

Så samtidig med at det er utrolig tidsbesparende, så er det også enormt fleksibelt, da man kan benytte sig af det udelukkende ved brug af sin smartphone eller diktafon.

Dette system kan altså gøre hverdagen lettere for rigtig mange mennesker.  Det vil være tidsbesparende, man kan opnå mere på kortere tid, og det vil give ordblinde muligheden for at lave godt kvalitetsarbejde, på trods af deres forhindringer på skrift. Og sidst, men absolut ikke mindst, er det fleksibelt.

Alt i alt har jeg en stor tiltro til, at dette produkt, hvis det bliver produceret ordentligt, kan være særdeles tidsbesparende for en hel masse mennesker.

Tags

David