Skip to main content

Sådan forkæler og plejer du din bil

5
0

Bilen er et kært eje. Den har kostet mange penge og er uundværlig i dagligdagen som transportmiddel. Derfor ønsker vi selvfølgelig at passe godt på vores bil, således den ser lækker og skinnende ud. Dog er dette ikke den eneste grund til, at det er godt at pleje og forkæle sin bil. God pleje kan nemlig forlænge bilens levetid, hvilket klart er at ønske som bilejer. Men hvordan forkæler og plejer man så sin bil bedst? Dette kan du læse mere om i denne artikel, hvor du får nogle råd til, hvordan du kan forkæle og pleje bilen.

 

Forlæng lakkens levetid ved at polere

En god måde at forlænge lakkens levetid på er ved at polere bilen med jævne mellemrum. Når bilen poleres, fjernes brugsrider, og på denne måde undgår man, at glansen og farven på lakken bliver trist at se på. Dog er der nogle ting, du skal være opmærksom på, når du polerer din bil. Først og fremmest skal poleringen altid foregå på en nyvasket bil. Hvis bilen er beskidt, vil skidtet blot blive arbejdet ind i lakken, hvilket vil have den stikmodsatte effekt. Derudover bør du bruge god tid på poleringen, således du får det bedste resultat. Du kan eventuelt vælge at polere bilen i bidder, hvis det er for stor en omgang at tage hele bilen på én gang. Slutteligt bør du ikke polere direkte i solskin, da dette vil skade lakken efterfølgende.

 

Vask bilen regelmæssigt

Det er ikke kun for dit eget syns skyld, at bilen bør vaskes regelmæssigt. Det gavner ligeledes bilen at blive vasket med jævne mellemrum. Derfor bør du som minimum vaske bilen en gang om måneden for at passe godt på den. Dette gælder især også om vinteren, hvor vejsalt er hårdt for bilen. Når bilen vaskes, er det vigtigt, at undervognen bliver skyllet, sådan at snavs og potentiel rust udryddes. Du kan både vælge at køre bilen i en bilvask eller vaske den selv med en vandslange og en børste. Her er det dog vigtigt, at du vælger en blød børste og en god bilshampoo.

 

Lakforsegling en gang om året

Det er en yderst god idé at lakforsegle bilen en gang om året. På denne måde beskytter du lakken mod snavs, og dette vil nedsætte risikoen for, at bilen ruster senere hen. Du lakforsegler bilen med håndkraft ved at påføre et tyndt lag på bilen. Du bør anvende lange og glidende bevægelser hertil. Har bilen nogle år på bagen, kan du sagtens lakforsegle umiddelbart efter poleringen, men er bilen nyere, bør du ikke gøre det lige efter en polering.

 

Dette var nogle råd til, hvordan du passer godt på din bil med pleje og forkælelse. Det behøver ikke at være en dyr affære at pleje bilen, og har den for eksempel brug for reservedele, kan du sagtens købe brugte af slagsen. Her finder du autoreservedele til bilen, hvis det er ved at være tid til en udskiftning. Ved at udskifte reservedelene regelmæssigt og efter behov vil du ligeledes forlænge bilens levetid.

Tags

David