Skip to main content

De 8 bedste videoer

39
0

Video er en reklameform, som kun bliver større. Den giver brugeren en mere fyldestgørende og underholdende oplevelse og er derfor med til at øge interessen for din virksomhed og dit brand.

Der er derfor mange af os, som tænker på at lave videoindhold som en del af vores kommunikation. Jeg giver her nogle videoer, som hver især formidler deres reklamebudskab på en unik måde og måske kan give dig inspiration. Mit udgangspunkt er: Anmeldelser, humoristiske videoer og produktpræsentationer

Bedste anmeldelser

Når vi som forbrugere skal ud og have fx et nyt headset, bruger vi ofte tid på at læse eller se anmeldelser. For at finde ud af, hvilket headset der ville passe bedst til os, og hvilket der er bedst til prisen. Anmeldelser fra tredjeparter er troværdige, samtidig med at de videregiver informationer omkring produktet.

Jeg har efterhånden se en masse anmeldelsesvideoer og har fundet nogle frem, som jeg mener er de bedste. Ud fra indhold, om der er forståelig tale, og om man kan se, hvad der sker.

Mobil.nu

 

Mobil.nu har lavet en video om et headset fra Skullcandy. Den beskriver lige netop produktet på en fyldestgørende og professionel måde.

De starter ud med en kortfattet introduktion, som hurtigt giver brugeren et overblik over, hvad anmeldelsen omhandler. De kommer ind på, hvilke specifikationer headsettet har, og gør det på en måde, så målgruppen har mulighed for at kunne forstå det. Ud over dette kommer de også med deres negative holdninger til headsettet, hvilket er med til at skabe troværdighed.

De afrunder med en konklusion, der kort beskriver, at de mener at det er pengene værd og fortæller, hvad det koster.

Selve videoen er filmet først, hvorefter stemmen er langt ind over. Det er smart tænkt, da man derfor har mulighed for at sørge for god lyd, og at man siger det nødvendige, uden man behøver at skyde hele videoen om. Dog kunne man godt bruge, at videoen en gang imellem viste, hvad der blev snakket om, så man bedre kunne se styrker og svagheder.

Computerworld.dk

 

Link til Computerworld

Computerworld.dk har konstrueret en videoanmeldelse af 3 forskellige trådløse Bluetooth headset, som man kan bruge til sin nyere iPhone, da den ikke længere har direkte adgang til jackstik. Anmeldelsen kommer ind på headset i prisklassen fra 600 kr. til 3700 kr.

Der er dybdegående forklaringer omkring, hvor komfortable de forskellige headset er, hvor god en Bluetooth de har, og om de har ANC (active noise cancelling). Videoen giver et overblik over, hvilken type headset man skal investere i, alt efter hvor vigtige man synes de forskellige funktioner er.

Selve videoen er flot lavet, og der er en super lyd. Den er optaget med en personlig vært foran kameraet, og derved har de mulighed for præcist at vise hvad de mener, når de snakker om de forskellige styrker og svagheder.

En lille kritik er, at man godt kunne bruge en bredere konklusion, som omhandlede mere end kun Bluetooth-forbindelse. Men uden tvivl en fantastisk god video med stærkt indhold.

Sjoveste videoer

Når man som virksomhed skal skabe opmærksomhed for ens nye produkter eller tiltag, er der mange, som benytter sig af humor. Det fungerer godt i rigtig mange tilfælde, da man henvender sig til en bredere målgruppe, som måske deler videoen, fordi den er sjov, og ikke pga. de står i en købssituation.

Coolshop

Coolshop.dk benytter sig ofte af humor på deres YouTube kanal, men specielt deres video omkring EU-prisgaranti har det sjove element fungeret på bedste vis.

Reklamen er sat op som en helt normal reklame, men man benytter fraklip for at skabe nogle sjove elementer. Ud fra antallet af visninger kan man se, at de er lykkedes med at finde den rette længde af reklame samt en tilpas mængde af fraklip til, at videoen er sjov. Men den giver samtidig den rette information, som er pointen med videoen.

HyperX

Det er den første engelske reklame, som er taget med. Jeg har valgt det grundet de mange visninger, som antyder, at den har haft succes med at promovere sig ved hjælp af humor.

HyperX har benyttet sig af en metode, som slår hårdt på, at man er i målgruppen. De reklamerer for et gaming headset, og de bruger derfor en berømt person, som målgruppesegmentet allerede kender fra streaming og YouTube. Derudover tager de forskellige tendenser og sjove ting fra spilverdenen og bruger i deres reklame for at få det sjove element helt frem i førersædet.

Jeg mener, at reklamen rammer målgruppen, og tiltaget med at benytte sig af kendte ansigter fra spilverdenen skaber hurtigt et kendskab hos forbrugeren. Et lille minus er, at den strækker sig en anelse langt, før man får noget at vide omkring det specifikke produkt. Men det er en lille ting, da man er godt underholdt hele vejen igennem.

HK – Katblocker

HK har lavet en reklamefilm om en udvidelse, de har lavet til Google Chrome, som hedder KatBlocker.

De har opstillet reklamen, så den skal forestille et foredrag, lidt i stil med TED Talks. Videoen benytter sig af nogle stærke følelser, som giver det skæve indhold en humoristisk tone. Formatet er ganske smart og en ny måde at formidle sit egentlige budskab.

Jeg vil dog sige, at det kan være en smule svært at finde den reelle mening i videoen, hvis man ikke ser den helt til ende eller læser kommentarerne på YouTube.

Bedste producentvideoer

Til sidst har jeg valgt at kigge på produktvideoer direkte fra producenten. Her går jeg ud fra at se en kort og professionel video, som beskriver, hvad jeg skal forvente af deres produkt. I dette tilfælde sætter jeg fokus på headset. Jeg forventer samtidig, at videoen ikke har for meget tale eller tekst, da der skal være mulighed for, at den skal fungere på de sociale medier.

Bose

 

Link til Bose

Bose har produceret en video omkring deres Bose QC35.

Den virker professionel, når man ser den. De har valgt en simpel og forståelig fremgangsmåde, også selvom man ser videoen uden lyd. Den er opbygget mest af billeder og design af deres headset, samt få sekunder hvor man ser en person bruge produktet, mens hun er på farten. Samtidig beskriver de deres produkt kort og overskueligt og lægger vægt på design, ANC, samt lyd - tre ting som brugerne går op i. Videoen er 1 minut lang, så man når ikke at blive træt af den halvvejs.

Det er en flot video, som man forventer af en virksomhed som Bose.

Sennheiser

 

Link til Sennheiser

Sennheisers har for deres RS 5000 headset i samme omfang som Bose udarbejdet en reklame, som er let og forståelig, med eller uden lyd.

De har en super god produktbeskrivelse med korte tekster gennem videoen. I modsætning til Bose er den dog ikke fyldt med grafik, men viser deres headset i brug i hverdagen, og diverse måder man kan bruge headsettet til. Det giver et rigtig godt overblik over, hvordan deres headset kan bruges af mulige kunder. Videoen er, ligesom Boses, 1 minut lang og virker overskuelig at se fra start til slut.

Igen en helt igennem god video, som man forventer af de store virksomheder.

 

Plantronics

Plantronics’ reklame omkring deres nye Voyager 6200 UC headset er den sidste i rækken af producentvideoer.

Reklamen er i samme omfang som de 2 andre udarbejdet, så man har mulighed for at få den fulde forståelse af produktet, selvom man ser den uden lyd.  Videoen har en gennemgående professionel udstråling. Ligesom i de andre producentvideoer viser Plantronics deres headset i brug med tekst vedrørende de vigtigste funktioner.

Videoen er 30 sekunder og derved halvt så lang som de andre producenters, men på det halve minut formår de alligevel at give et godt indtryk af deres produkt. Man får, hvad man forventer: En professionel og forståelig, men grundig formidling af produkt og specifikationer.

Alle 3 typer af videoer har hver deres plads og hver deres målgruppe. Jeg finder personligt de humoristiske reklamer mere tiltalende, da de giver mig en positiv følelse omkring produktet og skærper min nysgerrighed til at søge mere information om produktet.

Tags

Niclas