Skip to main content

Beregn din egen forsikringkring

4
0

Forsikring er noget af det, vi først tænker over og værdsætter, når vi får brug for det. Vi skænker ikke forsikring særligt mange tanker i hverdagen; når vi er på vej til eller fra arbejde, når maden brænder på eller når vi er til sport. Men når vi kommer hjem fra en gåtur til en smadret rude og opdager, at der har været indbrud, så er vi saftsusemig glade for den forsikring, vi fik tegnet. Det samme er tilfældet, når cyklen er stjålet fra stationen, vi laver en skade på vores bil eller vi får rejsen ødelagt på grund af sygdom.

Men netop fordi forsikring stort set kun er noget, vi tænker på, når skaden er sket, så kan det være svært at få tegnet de forsikringer vi har brug for - eller kigge på om det kan gøres billigere end tilfældet er i dag. Vi har ikke lyst til at tænke på de forsikringer. Forsikringer er for det første forbundet med noget negativt - de skal bruges, når ting går galt… Men forsikringer er for mange også en kedelig ting, uinteressant, besværligt og forbundet med økonomi. En form for økonomi som en hel del mennesker også kan have lidt svært ved at overskue.

Heldigvis har en del forsikringsselskaber skabt mulighed for, at man så kunde eller potentiel kunde fx kan beregne bilforsikring eller andre former for forsikringer. Det at man kan sidde hjemme i fred og ro og beregne, tænke, tale med resten af familien - og måske tænke lidt mere og beregne påny… det kan give en ro og et overblik som måske tidligere kunne være svært at opnå.

Der er ingen tvivl om, at forsikringer er vigtige for os allesammen. Selvfølgelig er det mindre vigtigt med rejseforsikring, hvis man stort set aldrig rejser. Man skal selvfølgelig heller ikke tegne en bilforsikring, hvis man ingen bil har. Men en ulykkesforsikring, indbrudsforsikring og lignende er vigtige for langt de fleste mennesker. Det kan også være overvældende at sidde med en forsikringssælger, hvis man intet overblik selv har. Og her kan det være rart, både før og efter et møde med et forsikringsselskab, at kunne sidde og sætte sig ind i tingene i sit eget tempo og tænke sig om.

Tags

David