Skip to main content

Smartphonens smartness eller intelligens består i, at den har så mange andre funktioner, end det at foretage et opkald eller sende en sms. Vi bruger i dag vores smartphone meget i arbejdsmæssige sammenhænge. Bl.a. bruger de fleste dagligt deres smartphone til både at sende og modtage emails, kalenderfunktioner samt LinkedIn og mulighed for videokonferencer, for bare at nævne et par stykker. Mange medarbejdere i brancher som fx reklame, blogging eller mediebranchen, har smartphones med et ganske udmærket kamera med en meget fin opløsning.

smartphone

Smartphonen er som sådan en miniudgave af vores bærbare computer. Den har hardware og software – softwaren bestemmer naturligt styresystemet, der følger med din smartphone, når du køber den. Nogen brugere holder meget fast på hvilken type smartphone og styresystem, de vil have, når de skal købe ny mobiltelefon. Andre betyder det mindre for, hvad telefonen hedder og dermed hvilket styresystem, telefonen har. De mest alment kendte styresystemer er bl.a. Windows, Android, iOS og Firefox. De forskellige styresystemer har hver deres forcer og begrænsninger.

 

Ligesom computeren hurtigt blev ’hver mands eje’, da den fik en overkommelig pris – og derefter integreret i rigtig mange menneskers arbejdsliv, skolegang og uddannelse, er det samme sket med mobiltelefonen. Og en mobiltelefon er i dag, for de fleste mennesker, lig med en smartphone.

 

Før 1990’erne var mobiltelefoner i Danmark forbeholdt læger og andre fagfolk, for hvem en mobil telefon kunne have stor betydning, for eksempel håndværkere og sælgere. Dengang var mobiltelefonerne som regel en del af bilens inventar. Det vil sige, at den mobile telefon var mobil i sammenhæng med en arbejdsrelateret bil. Derfor kaldte mange mennesker også telefonerne for ’biltelefoner’. Selve det teknologiske system dengang var et helt andet, end det vi kender i dag. Dengang skulle man bl.a. foretage opkaldet ved at ringe op til en telefonist, som forbandt de telefonerende personer. Batteriet var også, ligesom med de første bærbare computere, kæmpe stort og ikke til at transportere rundt, medmindre det var i en bil.

smartphone

I 1990’erne blev de mobile telefoner reelt mobile, i den forstand at de ikke længere var afhængige af en bil for at kunne fungere. Man ringede nu selv op direkte til en anden mobiltelefon eller fastnettelefon. Og batteriet var blevet lille nok til, at man kunne tage telefonen med sig, selvom man ikke skulle køre i bil. Den lignede en lille udgave af en ledningfri fastnettelefon. Og det var den, for så vidt, også. Den kunne ringe – men også det nye, nemlig sms’e. SMS står oprindeligt for ’short message service’, på dansk altså ’kort besked service’. Mange mennesker havde næsten kun lige vænnet sig til at sende emails. Det var nyt og fremmed for mange at kunne kommunikere så hurtigt på skrift. Både email og sms blev dog hurtigt naturligt for mange, især den yngre generation.

Få år efter mobiltelefonens indtog hos den almene befolkning, introducerede teleselskaber begrebet ’smartphone’. Den intelligente mobile telefon, som ikke bare er en telefon men også en computer. Denne telefon har nu mere end 10 år på bagen og er en naturlig ting for ikke bare voksne, men også for unge og børn. Smartphonen er noget af det, flest mennesker bruger mest hver dag. Den fungerer ikke kun som telefon, men som computer, arbejdsværktøj, lommelygte, spillemaskine, tv og meget mere. Derfor er det også så vigtigt, at man køber den, der fungerer bedst for en og de behov man har, at man er kritisk og kræsen, bevidst om sit eget og børns behov, undersøger muligheder og hvordan man passer på den, gemmer de ting man har på den og meget meget mere.

 

Hvad kan man egentlig bruge sin smartphone til?

  • Planlægge, bl.a. med kalenderfunktion
  • Tage tid
  • Finde vej, bl.a. ved hjælp af GPS
  • Kamera
  • Indkøb via internettet eller apps
  • Google
  • Spille alskens slags spil - også multiplayer spil
  • Se tv og streame andet underholdning
  • Høre musik og radio
  • Tage noter, skrive indkøbssedler og andet
  • Skrive og læse emails og mange andre arbejdsrelaterede opgaver
  • Kommunikation gennem video, telefon, chatfunktioner og andet
  • Læse og bruge ordbøger

 

Og mange mange andre ting